Jeg havde tidligere set den oprindelige version af Apocalypse now (1979); første gang som 11 årig, og siden som voksen.. Jeg kan huske at jeg ved begge de første visninger blev slået af filmens visuelle univers, om end jeg forstod meget lidt om den historie filmen skildrede. Nu mange år senere og med min faghistoriske kasket trukket godt ned over ørene, så og tolkede jeg for første gang filmen ind i en historisk kontekst.
Det gik op for mig i hvor høj grad mit billede af Vietnam konflikten havde været, og til dels stadigvæk var, farvet af de film jeg havde set om krigen. Film som Apocalypse Now, Platoon, Full Metal Jacket og We were Soldiers. Dette på trods af at jeg siden hen havde læst utallige faglitterære værker og ikke mindst pga. min egen faglige baggrund skulle tale imod en sådan indflydelse.
Derfor meldte spørgsmålet sig: hvis en faghistoriker kunne være under en sådan indflydelse, hvordan forholdt det sig ikke med almindelige mennesker? Måske forholdte det sig ligeledes med andre historiske emner og epoker, at film og andre ”alternative” historie formidlere skrev historien, nærmest uafhængigt af den professionelle faglitterære genre.
Formålet med artiklen er, at vurdere forskellige analyse redskabers brugbarhed til at forklare det faglige paradoks, som Sam Mendes indgangs citatet kun er et enkelt udtryk for, nemlig at historiske spillefilm har en betydelig rolle, og ofte endda en central rolle som fortolker af historisk viden, samtidigt som filmene kun i meget sporadisk omfang henviser tilbage til, og gør anvendelse af, den faghistoriske udlægning af historien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar