Francis Ford Coppola´s film fra 1979, var og er et af hovedværkerne om Vietnam-krigen, ikke mindst fordi den kun udkom fire år efter krigens afslutning. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på at filmen havde været undervejs siden ´75 og derfor må siges at havde sit udgangs punkt i tidsånden lige efter Saigon´s fald 1975.
Sammen med Michael Camino´s The Deer Hunter og Hal Ashby´s Coming Home, begge fra 1978, udgør disse tre film den første bølge af Hollywood fortolkninger af Vietnam krigen og repræsenterer derfor også et naturligt start punkt for denne analyse. Selv om alle tre film blev belønnede med Oscars, var Apocalypse Now fra starten dømt til at være det sorte får i flokken.
Den var vildere og mere diffus end de to andre. Den havde været undervejs længe og omgivet af alskens rygter, var den kontroversiel lang tid før den fik premiere. Men det som klart distancerede den fra de andre var dens fundamentale og meget kaotiske syn på krigen samt det faktum at dens handling udelukkende er henlagt til Vietnam.
Der er ingen hjemmefront at spejle sig i, sådan som var tilfældet med The Deer Hunter og Coming Home. Faktisk er et af filmens budskaber at der intet at vende tilbage til, i det mindste for hovedpersonen Kaptajn Benjamin Willard (Martin Sheen). Som han bittert kommenterer, ”back home just didn’t exist anymore.” Det er dette ”back home” som de to andre film tager udgangspunkt i, og som gør dem fundamentalt anderledes end Apocalypse Now.
Filmen fik aldrig den sammen gennemslags kraft i USA blandt kritikerne, som de andre, om end den over tid langt overgik de andre i indtjening. Dette skyldes ikke mindst det faktum at filmens var et visuelt overflødighedshorn fyldt med kaos og galskab. Francis Ford Coppola´s udtalte motiv for at lave filmen var blandt andet han ønske om at hjælpe amerikanerne til at lægge krigen bag sig.
Derfor var filmen, ifølge Coppola selv, ikke om Vietnam, den var Vietnam. Dette var selvfølgeligt en overdrivelse af episke proportioner, men også meget typisk for Coppola selv og hele hans film-projekt. På trods af dette, forsøgte filmen som ingen anden at beskrive krigen, ikke som den var, men som den føltes, med al sin gru og absurditet. Apocalypse Now giver ingen historisk kontekst, hvormed publikum kunne identificere eller indsætte nogen form for historisk viden.
Som næsten alle efterfølgende Vietnam film fungerer den inden for rammerne af det mytiske jungle klædte, dekadente ´Nam. På den måde adskiller Apocalypse Now sig fra de andre samtidige film, ved helt bevist at bryde med de konventioner som omgærdede krigsfilms genren på det tidspunkt. Coppola mål var dog heller ikke at skabe et troværdigt billede af Vietnam, men at opfange og destillere amerikanernes eget syn på krigen.
Hvad Coppola ikke vidste da han i 1975 gik i gang med indspilningen var at det skulle tage ham tre år og næsten hele hans formue på at få filmen i kassen. Optagelserne on-location i Fillipinerne blev bl.a. afbrudt i tre måneder af at hovedrolleindehaveren Martin Sheen fik et hjerteanfald, ikke mindst på grund af det pres han blev udsat for pga. den i heden småt vanvittige Coppola.
Filmen som var budgetteret til $ 12-13 millioner, kom i sidste ende til at koste $ 33 millioner, delvist finansieret af Coppola selv, og helt uden om de store filmselskaber. Prisen blev så høj som den blev, fordi Coppola ønskede at filme on-location i Fillipinerne, hvilket ofte er voldsomt dyrere end at filme i et studio, og fordi Marlon Brando forlangte de uhørte beløb af $ 3 million for 3 ugers for at deltage i projektet. Prisen endte dog også med at blive en stor belastning for både Coppola personligt, og for det filmselskab han havde startet efter sin succes med Godfarther filmene (1972-1974), med personlig konkurs i 1983 senere til følge.
Det faktum at hele projektet fra starten var omgivet af hemmelighedskræmmeri, betød at film-projektet i USA begyndte at leve sit eget mytiske liv. Hverken mængden af tid eller penge brugt, eller Marlon Brandos medvirken gjorde interessen mindre, nærmest kun større. Så da filmen endelig fik sin premiere ved Cannes filmfestivalen i 1979, to år efter den skulle have været færdig, var det til og med til blandede kritiker anmeldelser.
Forsinkelsen medførte blandt andet at den blev overhalet af to andre Hollywood film, Coming Home og The Deer Hunter , som begge fik premiere i 1978. Begge disse film var langt fra så kontroversielle som Apocalypse Now, og høstede da også både kritikere roser og statuetter ved Oscars uddelingen i 1978.
At filmen i sidste ende skulle blive en af de mest sete Vietnam-krigs film, og ende på mange lister over vigtigste film i det 20 århundrede, betød på kort sigt meget mindre end den kritik og den ballade der havde omgærdet filmens tilblivelse. Det faktum at alle de tre store Vietnam-film var blevet udsat for kritik, af den ene eller anden grund, var medvirkende til at afholde Hollywood fra at kaste sig over Vietnam-krigen fra 1979 til Oliver Stone´s Platoon brød mønstret i 1986.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar